Bæredygtige tæppegarner

Produceret af industrielt affald
Mange af vores kollektioner er produceret af regenererede og regenererbare ECONYL®-garner. At garnerne er regenererede betyder ganske enkelt, at de er produceret af affaldsprodukter i en bestemt type nylon (Nylon 6). At garnerne er regenererbare betyder, at de efter brug kan omdannes til nye nylonprodukter. Dermed kan ECONYL®-garnerne indgå i et lukket kredsløb, hvor de brugte tæppefibre igen og igen kan omdannes til nye garner.

Aquafil er firmaet bag ECONYL®-garnerne. Aquafil har specialiseret sig i at indsamle brugte nylonprodukter, som:

  • har udtjent deres levetid (eksempel: brugte tæpper)
  • er blevet efterladt i naturen eller industrielle områder (eksempel: kasserede fiskenet efterladt i verdenshavene)
  • er restprodukter fra produktionen af andre produkter (eksempel: tekstilrester fra tøjproduktion.

Alle tre eksempler involverer en forarbejdningsproces. I forhold til de brugte tæpper skæres tæppefibrene af bagsiden. De brugte fiskenet renses og skæres i mindre stykker, og også tekstilresterne skæres i små stykker.

Derefter overgår de til samme forarbejdningsproces, hvor de nedbrydes til deres oprindelige kemiske formel i form af nylon chips. Herefter indgår de som råmaterialer i produktionen af nye Nylon 6 nylonprodukter – herunder ECONYL®-tæppegarner.

Tænk bæredygtigt!

 

Econyl process

Fiskenet - Nylonchips - Garner - Tæppeforsider

Sådan skabes bæredygtige tæpper

Sådan skabes bæredygtige tæpper
Tænk bæredygtigt

Og lad det afspejle sig i dine handlinger

Vores ECONYL® baserede kollektioner er grønne alternativer til de projekter, som udmærker sig ved at tænke på mennesker og miljø i bredere forstand end blot det konkrete arbejdsmiljø. Uden på nogen måde at gå på kompromis med design og kvalitet, er kollektionerne med til at tage vare på den jord, som vi videregiver til fremtidige generationer. Og dermed udgør de et helt specifikt valg, som du og dine kunder kan tage for at gøre en forskel. Kombineret med vores tæppeflisers patenterede Ecotrust bagside, der er fremstillet af brugte plastflasker, får du et helt igennem grønt gulvdesign. Derudover sikrer denne kombination af for- og bagside, at dit tæppe er Cradle to Cradle certificeret. Det betyder, at tæpperne er produceret af materialer, der hverken skader miljø og mennesker, og som ikke genererer affald.
Udforsk ReForm kollektionen