Eurofins Indoor Air Comfort er en innovativ certificeringsordning, som bevidner, at et produkt overholder de lave VOC emissionskrav, der er fastsat i Europa. GOLD-certificeringen er det højeste niveau i ordningen og garanterer overholdelse af emissioner i henhold til alle lovmæssige specifikationer udstedt af myndighederne i EU.
Derudover lever certificeringen op til mange af de frivillige specifikationer omkring emissioner, som er krævet af relevante mærkningsordninger og lignende specifikationer i EU. GOLD-certificerede produkter har derfor de bedst tænkelige lave emissioner, og alle tæpper fra Ege Carpets (undtaget uldkvaliteterne) er naturligvis certificeret på dette niveau.