Tæppegarner

Produceret af industrielt affald
Mange af vores kollektioner er produceret af regenereret og regenererbart garn. At garnet er regenereret betyder ganske enkelt, at det er produceret af affaldsprodukter i en bestemt type nylon (Nylon 6). At garnet er regenererbart betyder, at det efter brug kan omdannes til nye nylonprodukter. Dermed kan garnet indgå i et lukket kredsløb, hvor de brugte tæppefibre igen og igen kan omdannes til nyt garn.

Garnproducenterne har specialiseret sig i at indsamle brugte nylonprodukter, som:

  • har udtjent deres levetid (eksempel: brugte tæpper)
  • er blevet efterladt i naturen eller industrielle områder (eksempel: kasserede fiskenet)
  • er restprodukter fra produktionen af andre produkter (eksempel: tekstilrester fra tøjproduktion.

Alle tre eksempler involverer en forarbejdningsproces. I forhold til de brugte tæpper skæres tæppefibrene af bagsiden. De udtjente fiskenet renses og skæres i mindre stykker, også tekstilresterne skæres i små stykker.

Derefter overgår de til samme forarbejdningsproces, hvor de nedbrydes til deres oprindelige kemiske formel i form af nylon chips. Herefter indgår de som råmaterialer i produktionen af nye Nylon 6 nylonprodukter – herunder tæppegarn.

Tænk bæredygtigt!

 

Regenereret garn-proces

Fiskenet - Nylonchips - Garner - Tæppeforsider