Den enes affald er den andens tæppe
Industriaffald er ofte en trussel mod miljøet. Vi ønsker at give vores kunder mulighed for at vælge tæpper, der er produceret på en miljøvenlig måde. Hos Ege Carpets kan du vælge blandt en lang række kollektioner med fornyet og fornybart garn lavet af kasserede fiskenet, industriaffald og gamle tæpper.
Tæppebagsider af genanvendte plastflasker
Plastaffald er en af verdens største miljøudfordringer, fordi plast nedbrydes meget langsomt. Men for os er plastaffald en væsentlig ressource. Vi fremstiller vores Ecotrust-bagsider af genanvendte plastflasker, og de findes i alle vores tæppefliser og udvalgte væg til væg-tæpper. Gennem en innovativ fremstillingsteknik omdannes plastflaskerne til bløde fibre og indvæves i vores patenterede PET-filtbagsider.
På årsbasis omdanner vores produktionsanlæg 2.495 tons garn fremstillet af efterladte fiskenet, brugte tæpper og andre former for industrielt nylonaffald til nye tæpper.
På verdensplan forbruges der en million plastflasker hvert minut. Vores tæpper fås med de patenterede Ecotrust- eller akustiske bagsider fremstillet af brugte plastflasker. Bagsiderne indeholder hver mellem 15 og 37,5 halvliters flasker pr. m2, afhængigt af bagsidetype.
I 2022 brugte vi 423 tons primære tæppebagsider. Når et tæppe produceres, tuftes garnet ned i en primær bagside. To typer af vores primære bagsider består af 90 % genanvendt industriaffald.
I en stor del af vores tæppefliser har vi skiftet klæbemidlet ud med en 100 % genbrugslim fremstillet af udtjente eller ødelagte bilruder. Limen hedder PVB og er et grønnere alternativ, der nedbringer CO2-emissionen, da den øger andelen af genanvendte råmaterialer og gør det lettere at genanvende det brugte tæppe, når det er udtjent.
Inden 2030 ønsker vi at være 100% Cradle to Cradle Platinum Certified®
Inden 2030, ønsker vi at lukke kredsløbet og nedbringe CO2 emissionerne
Inden 2030, ønsker vi at sætte yderligere fart på vores CSR initiativer.